BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at kombinere planlægning med klinisk arbejde, så har du muligheden her hos os. Har du lyst, hjerte og faglighed til - sammen med os - at skabe de allerbedste rammer for det gode liv for beboerne på Center Vest, så har vi et spændende og alsidigt job som social- og sundhedsassistent - med planlæggerfunktion på ca. 10 timer i ugen til dig.
Vi søger snarest en social- og sundhedsassistent, 30-37 timer. Mulighed for indflydelse på eget weekendrul og evt. 1 hjemmearbejdsdag til planlægning.
Hvad og hvem møder du? – Lidt om Center Vest
Center Vest er Vestjyllands hyggeligste plejebolig, hvis du spørger os og de beboere, der bor her. Vores vision er at skabe en hverdag med flere smil, hvor fagligheden og det meningsfyldte liv for beboerne er i fokus. Vi ligger tæt på klitterne, i hjertet af lokalsamfundet og rummer 21 boliger, herunder 6 midlertidige pladser (MTO), 8 ældreboliger og 7 plejeboliger.
Center Vest er en vigtig del af lokalsamfundet og har en sund og engageret vennekreds, der beriger dagligdagen for alle og understøtter den gode stemning, der er kendetegnende for huset. Der værnes om samarbejdet med beboerne, deres pårørende og netværk, hvilket betyder, at vi har et pårørende netværk, der er meget deltagende i stedets dagligdag.
Vi vil desuden gerne prioritere et studiemiljø, hvor elever og studerende føler sig velkomne, og hvor der er plads til læring.
Om dig – og vores forventninger?
- Du er uddannet SSA – og kan sætte din faglighed i spil i en omskiftelig hverdag.
- Du har erfaring som planlægger, fx med OPTIMA eller lysten til at blive oplært i dette.
- Du har en positiv tilgang og let til smil. Vi vægter det gode humør højt.
- Du er mødestabil og struktureret.
- Du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Du kan arbejde selvstændigt, men har også lysten til at arbejde tværfagligt.
Vi kan tilbyde
En mindre, men dynamisk arbejdsplads, hvor vi har god mulighed for at holde beboerne og deres ressourcer i fokus. Her er højt til loftet og en medarbejdergruppe, som virkelig er engagerede, både fagligt og menneskeligt - beboere såvel som kollegaer.
- God introduktion og oplæring
- En arbejdsplads med faglig stolthed og mulighed for udvikling.
- En hverdag hvor humor, faglighed, tryghed og kreativitet går hånd i hånd.
- Dygtige og engagerede kollegaer, som vægter samarbejde og smil højt.
- Fokus på det gode arbejdsmiljø og fleksibilitet
Vil du vide mere?
Hvis du kan se dig selv hos os, er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe eller kontakte Plejeboligleder Kristine Rækby på telefon 93 54 33 78 / mail kristine.moustgaard.raekby@holstebro.dk for yderligere information. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Frist
Ansøgningen skal indsendes elektronisk, sidste frist er 20. august 2024 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende!
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til Vestjyllands hyggeligste plejebolig, Center Vest!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center Vest, Kirkebyvej, 6990 Ulfborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096389