Ernæringsassistent søges til Mercantecs kantine i Ulfborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kreativ og vild med at lave mad? Og kan du lide at arbejde med unge mennesker?

Så er det måske dig, vi mangler i vores kantine i Ulfborg. Her får du ansvar for at sikre, at maden er både sund og velsmagende samtidig med at udvalget og variationen i menuerne matcher vores mange forskellige kundegrupper.

Kantinen i Ulfborg servicerer dagligt 75 medarbejdere og kursister, og vi søger en kollega som aktivt og positivt bidrager til teamet og er med til at tage ansvar for planlægning, tilberedning af mad, servicering af kunderne samt kassebetjening.

Med dit positive sind og gode humør er du desuden med til at sikre, at medarbejdere og kursister føler sig godt tilpas, og at måltiderne er en del af rammen om det gode sociale sammenhold.

Kvalifikationer

Du er uddannet ernæringsassistent eller har lignende kostfaglig uddannelse. Du har erfaring med kantinedrift fra en tidligere stilling, og du er villig til at påtage dig en del af det daglige ansvar i dit team. Du har overblik, arbejder struktureret og kan bevare roen i travle situationer. Du har erfaring med planlægning, og du går gerne forrest med nye ideer og tiltag.

Som person er du frisk og udadvendt, og du har en fleksibel tilgang til hverdagens mangeartede opgaver. Du er naturligvis passioneret omkring madlavning, men du sætter også en ære i at yde en god service til både kolleger, medarbejdere og kunder.

Lidt om os

Som ansat i Mercantecs kantiner bliver du en del af et erfarent og dedikeret team, som sætter velsmagende og sund mad i højsædet. Mercantec har i alt 6 kantiner i Viborg, Hoverdal og Ulfborg. Hvert team arbejder selvstændigt, og har sammen med ledelsen ansvar for hele kantineprocessen fra menuplanlægning og indkøb til omsætning, men der er rig mulighed for sparring og idéudveksling teamene imellem.

Kantinerne i Ulfborg og Hoverdal har et tæt samarbejde og forventes lagt sammen inden for det næste års tid. Opgaverne spænder vidt og ud over den daglige drift og madlavning og service til medarbejdere og elever, er der også jævnligt større arrangementer på skolen, hvor kantinen står for forplejning og servering.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Kost- og Ernæringsforbundet eller 3F.

Der er tale om en fast stilling på 32 timer pr. uge. Arbejdstiden er primært dagvagt, men der vil også være ca. 1 ugentlig aftenvagt samt enkelte weekendvagter. Arbejdsstedet er vores kantine i Ulfborg samt lejlighedsvis i Hoverdal. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du har spørgsmål og gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kantinekoordinator Majbritt Adelsten eller uddannelses- og køkkenleder Dan Laursen.

Ansøgningsfristen er den 3. september 2023 og samtaler forventes afholdt 12. september 2023.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mercantec, Lystlundvej 18, 6990 Ulfborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171395&DepartmentId=8924&MediaId=2512&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet