BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en engageret og nysgerrig pædagog der gerne sætter dig selv i spil.
Så er jobbet hos os i Ulfborg Børnehus måske lige noget for dig.
Vi søger en faglig og engageret pædagog på en børnehavegruppe med tiltrædelse 1.april eller snarest derefter.
- Du brænder for dit fag og er ajour med den nyeste forskning på småbørnsområdet og du kan omsætte din viden til den pædagogiske praksis.
- Du er pædagogen der altid tager udgangspunkt i børneperspektivet og har den aktuelle børnegruppes behov og interesse i fokus.
- Du er rolig, respektfuld og nærværende i din kommunikation og skaber derved tryghed omkring dig.
- Du er en tydelig voksen, der kan rammesætte strukturen for det enkelte barn og børnegruppen.
- Du er anerkendende i tilgangen til børn, forældre og kolleger
- Du er målrettet, reflekterende og fagligt velfunderet, det ses f.eks i dit arbejde med læreplaner, dokumentation, evaluering, og du bidrager til at udvikle vores professionelle læringsmiljø
- Du er god til at kommunikere og formidle – både i tale og skrift og det er en naturlig del af din praksis at samarbejde
- Du er analyserende og nysgerrig i din tilgang til den pædagogiske praksis
- Du brænder for at være med til at skabe et spændende og udviklende børnehus for børn, forældre og kolleger
Vi ser barnet som unikt, og hvert enkelt barns udvikling og relationer skal være i centrum. Det giver en spændende balance mellem individ og fællesskab, som vi hele tiden har fokus på.
Med et eksempel fra vores hverdag, vil vi gerne give dig et indblik i vores pædagogiske praksis.
Børnegruppen viser stor interesse for udeliv, så pædagogen vælger derfor at følge deres spor.
På legepladsen ligger der et par ret store grene, som er blevet savet ned.
Pædagogen og børnene finder sammen savene frem og går i gang med at save grenene om til brændestykker.
Pædagogen og børnene taler om, hvordan det føles i armene at save, at det kan føles hårdt. Børnene er enige om, at de alle har stærke muskler. Når nogen har brug for at holde pause fra arbejdet, giver de saven videre til andre børn.
Den voksne italesætter, at børnene deler med hinanden og hjælper hinanden.
Et barn bliver meget træt og sætter sig ned på en gren, så går snakken på, at man også kan hjælpe sine kammerater ved at være den, der holder grenen, så den ikke ruller, at det er også en vigtig opgave.
Nogle børn viser stor udholdenhed i arbejdet, der kommer derfor meget savsmuld frem, der hvor de har savet.
Børnene bliver nu nysgerrige på, at der er forskel på farven på barken og på savsmuldet, og at savsmuldet er blødt.
Børnenes opmærksomhed går undervejs fra opgaven til deres fællesskab.
Vi arbejder bevidst med at skabe helheder for barnet, skabe muligheder for udforskning og fordybelse, for at give barnet forudsætninger for at kunne begribe verden. Vi arbejder i det daglige så inspirerende og stimulerende som mulig, med afsæt i børnenes behov.
Alle skal have mulighed for at være med til at præge og udvikle den pædagogiske praksis. Derfor bliver du en del af en medarbejdergruppe, som ønsker at skaber det unikke sammen og som arbejder i teams for at udnytte husets rammer bedst muligt. Derved sikre vi optimal varetagelse af de primære pædagogiske opgaver.
Vi forholder os til nyeste forskning på området og på at implementere den i vores praksis.
Vores fokuspunkter i 2024 er EVA evalueringsmetode, børneperspektivet og de voksne som rollemodeller.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos Dagtilbudsleder Susanne Christensen på telefon 96 11 55 26 eller Souschef Rikke Thusgaard telefon 96 11 55 23 samt pædagog på stuen Sarah Busse telefon 96 11 55 25 tast 2 for løbebillen
Der er mulighed for at aftale et besøg den 13. marts 2024 kl. 12.30.
Stillingen er på 31 timer ugentligt på børnehaveafdelingen pr 1.april. 2024 eller snarest derefter.
Skriftlig ansøgning med relevante bilag og referencer sendes elektronisk.
Løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist
Den 19. marts 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (31-31 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ulfborg Børnehus, Holmegade, 6990 Ulfborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010135