Sygehusgrunden P/S har ansat Finn Skov som ny administrerende direktør. Han overtager posten fra Thomas Leerberg, der stoppede i januar 2026. Finn Skov har siden februar været konstitueret direktør og har tidligere fungeret som økonomi- og administrationschef. Med mere end 30 års erfaring inden for ejendomsudvikling, administration og finansiering, har han et grundigt kendskab til både projektet og området i Holstebro.
Selskabets hovedfokus er salg af de 28 bygningsafsnit på Sygehusgrunden. Det første salg tidligere i år gik til Balletskolen Holstebro, og lige nu er flere forhandlinger i gang.
I forbindelse med direktørskiftet har Sygehusgrunden P/S også udvidet medarbejderstaben med tre nye nøglepersoner. Henriette Riis Madsen tiltræder som salgskoordinator pr. 1. februar 2026 og kommer med erfaring fra ejendomsmæglerbranchen. Lasse Bennedsgaard starter som teknisk chef 1. marts 2026 med ansvar for driften af over 80.000 m² bygninger og skal sikre fremdrift i de tekniske processer ved salg. Casper Vestergård Sørensen er ny teknisk projektleder og bæredygtighedsansvarlig fra 1. maj 2026; han er bygningskonstruktør og certificeret bæredygtighedsrådgiver.
Disse strategiske ansættelser skal styrke udviklingen af Sygehusgrunden til et nyt bykvarter i Holstebro og optimere salgsprocesserne af de eksisterende bygninger.
I forlængelse af Finn Skovs nye rolle søger Sygehusgrunden P/S nu en controller på deltid til økonomifunktionen med tiltrædelse hurtigst muligt.