Oplev færøsk musikvinder og lokale talenter

Som del af Dania O. Tausens band var Benjamin Djurhuus med til at vinde prisen for Årets Album. Han var også nomineret til Årets Musiker og Årets producer/komponist. (Foto: Jens Kr. Vang)
dato

Den 4. april kan du opleve færøske Dania O. Tausen og Benjamin Djurhuus fra Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro til "Songwriters In A Box".

De har netop vundet en Faroese Music Award for Årets Album. Koncertformatet i Holstebro fokuserer på original musik og præsenterer ofte talenter fra det nordvestjyske vækstlag eller upcoming artister fra den danske og udenlandske musikscene.

Dania O. Tausen er en af de mest lovende nyere færøske artister, og med i hendes band er Benjamin Djurhuus, der er studerende på uddannelsen Rytmisk Musik og Samskabelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro. Han var også nomineret til Årets Musiker og Årets producer/komponist ved Faroese Music Award.

Koncerten finder sted i Horisont Holstebro i Black Box ved musikteatret. Udover Dania O. Tausen og Benjamin Djurhuus, kan du også opleve sangskriver Sofia Rokkjær fra Holstebro og oplæsning af Anna B-K, elev på Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi. Billetter kan købes for 50 kr.


https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/oplev-faeroesk-musikvinder-og-lokale-talenter?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=75292&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Kultur,Uddannelse
Kilde: Holstebro Kommune