ErhvervsForum Holstebro overtager opgaven med at vejlede virksomheder og hjælpe iværksættere fra Erhvervshus Midtjylland.
Dette sker som en del af Holstebro Kommunes nye erhvervs- og uddannelsesstrategi, der har til formål at samle og styrke erhvervsindsatsen. ErhvervsForum Holstebro, der har over 500 virksomhedsmedlemmer, vil fortsat arbejde tæt sammen med Erhvervshus Midtjylland.
Udover at koordinere vejledningsindsatsen, vil ErhvervsForum også drive og udvikle tilbud til nystartede virksomheder.
I forbindelse med overdragelsen flytter ErhvervsForum til Nupark i Holstebro, hvor der også vil være plads til konsulenterne, der skal drive vejledningsindsatsen.
https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/lokal-erhvervsservice-i-holstebro-kommune-skifter-haender?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=75279&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Erhverv