Kulturinstitutioner i Holstebro og Struer klar med podcast om historier fra det vestjyske

Kulturinstitutioner fra Holstebro Kommune og Struer Kommune har sammen udviklet og produceret podcast serien. (Foto: Holstebro Kommune)
dato

Kulturinstitutioner i Holstebro og Struer lancerer podcasten 'Vestjyske Fortællinger' den 12. marts.

Podcasten er et samarbejde mellem Holstebro Biblioteker, Holstebro Musikskole, Lokalhistorisk Arkiv Holstebro, Struer Bibliotek og Struer Museum. Den indeholder autentiske historier fra det vestjyske, hvor hver institution bidrager med en unik fortælling.

Holstebro Musikskole fokuserer på tidligere elever og deres musikalske karriere, Struer Museum deler barndomshistorier fra efterkrigstiden, Holstebro Bibliotek har interviewet forfatter Ditte Holm Bro og Lars Henriksen fra Pride Copenhagen, Lokalhistorisk Arkiv Holstebro fortæller om lærerinden Agnes Elisabeth Ahm, og Struer Bibliotek tager os med til et litteraturmøde.

Podcasten er støttet af 'Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland' og er et eksempel på nye måder at fortælle historier på. Alle episoder vil være tilgængelige på de lokale kulturinstitutioners hjemmesider, på Podbean og andre podcast-platforme.


https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/kulturinstitutioner-i-holstebro-og-struer-klar-med-podcast-om-historier-fra-det-vestjyske?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=75268&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Kultur
Kilde: Holstebro Kommune