Hvad er din absolutte yndlingsbog? Bliv inspireret til din næste læseoplevelse på Ulfborg Bibliotek

Foto: Holstebro Biblioteker . Den 31. marts, 28. april og 26. maj afholder Ulfborg Bibliotek bogcafé
Profilbillede
dato

Ulfborg Bibliotek inviterer til bogcafé fredag eftermiddag den 31. marts, hvor I sammen skal tale om favorit bøger og gode læseoplevelser.   

På Ulfborg Bibliotek gør de klar til bogcafé, hvor emnet er yndlingsbøger og de bedste læseoplevelser. 

Koordinator for Ulfborg Bibliotek Thomas Winther Jensen, som står for arrangementet fortæller:

”Vi har den alle sammen, yndlingsbogen. Bogen vi vender tilbage til, når vi vil dele vores glæde ved bøger. Mange har nok flere, men der vil nok altid være en, der står frem, som den bedste. Vi håber mange har lyst til at være med til bogcafé og dele deres yndlingsbog og læseglæde."

Udover favorit bøger og inspiration til læsestof er der dugfriske nyheder fra litteraturens verden. 

Bog-snak og ny inspiration

Bogcafé på Ulfborg Bibliotek er et tilbagevende arrangement, som foruden den 31. marts afvikles den 28. april og den 26. maj – alle dage fra kl. 14.00-15.00.

Kom til bogcafé og få en god bog-snak - og ikke mindst inspiration til nye læsevaner.

Se mere på bibliotekets hjemmeside her.

Kilde: Holstebro Biblioteker
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.