I weekenden d. 9.-11. Maj afholdes den årlige fredskonference som i år fokuserer på sammenhængen mellem fred og klima.
Det Nødvendige Seminarium arrangerer hvert år en fredskonference. I år sætter vi særligt lys på sammenhæng imellem klima og krig. Det er vigtigt at vi er mange der deltager i drøftelserne om hvordan vi passer bedst på vores jord. Dette spørgsmål bliver ofte overset nu midt ien tid hvor der bruges millioner af kroner på at opruste. Deter værd at overveje om disse penge ikke burde investeres i at passe på miljøet.
Vi har inviteret nogen gæstetaler med indsigt i denne problematik.
Tamara Lorincz er en Canadisk miljø- og fredsaktivist. Hun er Rotary World Peace Fellow og tidligere seniorforsker ved Det Internationale Fredsbureau.
Dominique Palmer er en britisk -baseret aktivist for klimaretfærdighed, skribent og kandidat i statskundskab og internationale relationer. Dominique har modtaget adskillige æresbevisninger, herunder Planetary Health Award, Forbes' 2020.
I ugen op til konferencen kommer der 53 frivillige fra 9 forskellige lande for at forberede det hele. Det vil også være muligt for lokale unge (eller ældre) at tage del i festlighederne med at få alt forberedt og organiseret.