Få testet dine lunger til lungedag i Holstebro og opdag tegn på KOL i tide

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Få testet dine lunger til lungedag på Center for Sundhed i Holstebro den 24. september fra kl. 13.30 til 16.30.

Den 24. september afholdes der lungedag på Center for Sundhed, Stationsvej 35. Fra klokken 13.30 til 16.30 får borgere mulighed for at få testet deres lungefunktion.

Mange opdager først KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) sent, da symptomerne ofte udvikler sig gradvist og kan forveksles med almindelig dårlig form eller alder. Tidlig opdagelse gør det muligt bedre at bremse sygdommen.

Borgere, der oplever symptomer som åndenød, hoste eller slim, opfordres til at besøge Center for Sundhed og få testet deres lunger, især hvis de ikke allerede kender deres lungefunktion.

Læs mere om symptomerne på KOL på www.lunge.dk/tretegn.

Lungedagen arrangeres i samarbejde mellem Center for Sundhedsfremme & forebyggelse samt Center for Træning i Holstebro Kommune.

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/lungedag-paa-center-for-sundhed?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76498&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Sundhed

Kilde: Holstebro Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler