Hvert år samles mange danskere om bålet på sankthansaften. Men hvem var Sankt Hans egentlig? Og hvorfor brænder vi hekse af?
Den 23. juni fejrer vi traditionen tro sankthansaften. Du ved det måske ikke, men faktisk er ’Sankt Hans’ en dansk forkortelse af Johannes Døberen.
Ifølge Lukas Evangeliet blev Johannes Døberen født præcist et halvt år før juleaften – den 24. juni. Denne dato blev dermed hans helgendag, og Sankt Johannes blev i folkemunde til Sankt Hans.
Vi fejrer derfor sankthansaften aftenen før – den 23. juni.
Selvom Sankt Hans i dag er en midsommerfest med bål og fællessang, er det altså oprindeligt en gammel kirkelig tradition til minde om Johannes Døberen, Jesu fætter.
Hvorfor tænder vi så et bål?
Traditionen med at tænde et sankthansbål stammer helt tilbage fra 1600-tallet, hvor man brugte bålet til at fejre den danske midsommer.
Dengang troede man på, at naturkræfterne var særligt stærke denne aften. Dét indebar blandt andet, at man skulle plukke lægeurter og dyppe sig i eller drikke af hellige ’sankthans-kilder’, der angiveligt havde en særlig helbredende kraft på sankthansaften.
Ifølge overtro er det dog ikke kun de gode kræfter, der er på spil ved Sankt Hans. Traditionen tro har man i mange år brændt hekse af på sankthansbålet, da man mener, at heksene netop denne aften flyver til Bloksbjerg.
Men vi tænder ikke sankthansbålene for at henrette heksene – snarere for at skræmme dem væk.
Det er mere end 200 år siden, at traditionen med at tænde bål og brænde hekse af blev udbredt til hele Danmark. Vi elsker stadig vort land, og traditionen overlever, selv om den ændrer sig med tiden.
